Begrebet kvindelig omskæring dækker over fjernelse af kvindens ydre kønsorganer - enten helt eller delvist. Omskæringen af piger bruges mange steder i Afrika som et overgangsritual, der markerer pigens første skridt ind i de voksnes rækker.
”Det er noget af et mirakel, hvis der ikke opstår komplikationer i forbindelse med sådan et indgreb”, mener Finn Hald. ”Det er - selv for specialister - et meget vanskeligt område at operere i, og når så redskabet er et beskidt barberblad eller en skarpsleben sten, og en gammel bedstemor skærer for, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig de skader, der kan påføres pigen”.
Globalt set anslås det, at ca. 130 millioner kvinder lever med konsekvenserne af, at dele af deres ydre kønsorganer er blevet frataget dem. Hvert år udsættes yderligere 2 millioner piger for indgrebet - langt størstedelen af disse i Afrika, hvor traditionen har hersket i flere årtusinder. I Danmark er kvindelig omskæring forbudt ved lov. Alligevel ses indgrebet foretaget hos kvinder af somalisk herkomst.
Igennem sit mangeårige arbejde med barnløshedsbehandlinger i Danmark har Finn Hald med egne øjne set konsekvenserne af omskæring hos somaliske kvinder. De her kvinder har jo problemer med seksuallivet pga. smerter fra underlivet. De er blevet maltrakteret!, fortæller Finn Hald videre.
Omskæring under så primitive forhold, som det foregår i udviklingslandene, medfører infektioner, som nemt kan brede sig til æggelederne og dermed forårsage barnløshed. Alligevel tror bl.a. masaierne, som lever i Tanzania og Kenya, at en uomskåret kvinde vil have svært ved at få børn. Der findes utallige myter om, hvorfor en pige bør omskæres. Ingen af dem har dog hold i virkeligheden, understreger Finn Hald: Der er ingen som helst medicinsk begrundelse for at omskære en pige eller kvinde. Det giver kun problemer - både med fertiliteten, samlivet og ved selve fødslen.
Blandt masaierne i Tanzania er det normen, at en pige bliver gift væk efter omskæringen, når hun er omkring 13 år. Når man bliver gravid, inden bækkenet er færdigudviklet, og skedeindgangen måske oven i købet er forsnævret pga. omskæring, så kan det resultere i nogle meget langstrakte fødsler, hvor både mor og barn er i risiko for varig skade.
”Efter sådanne fødsler kan der også opstå fistler”, forklarer Finn Hald. Fistler er unaturlige forbindelser mellem urinrør og skede (vesico-vaginale fistler) eller anus og vagina (recto-vaginale). Fistlerne i underlivet medfører urin-inkontinens og problemer med konstant sivende afføring.
”I de lande, hvor kvinderne ikke har adgang til lægehjælp, sker det ofte, at kvinderne udstødes af samfundet, fordi de konstant lugter grimt. Det er invaliderende for dem.”
Herhjemme kan fistler behandles af specialiserede læger, der er vant til at operere i det meget følsomme område.
”I den vestlige verden skal man, heldigvis, have mange års erfaring for overhovedet at få lov at komme i nærheden af det område med en kniv. Men i Afrika er det de gamle bedstemødre, der med et urent barberblad eller lignende skærer løs i pigen, uden at vide hvilken skade de forårsager!”
Der er en lang række årsager til, at traditionen for kvindelig omskæring har kunnet overleve i flere tusinde år på trods af, at millioner af kvinder har måttet leve og lide med de smertefulde konsekvenser. Blandt de mange sejlivede myter, ritualer og overbevisninger, der er med til at holde traditionen i hævd, er forestillingen om, at en uomskåret kvindes seksualdrift er ustyrlig, og at hendes skamlæber vil blive ved med at vokse og vokse.
”Det er svært at forstå, at kvinderne kan tillade, at deres døtre skal lide samme skæbne”, mener Finn Hald. Kvinderne er indoktrineret til at tro på, at man ikke er en rigtig kvinde, hvis man ikke gennemgår omskæringen. Derfor er det ofte kvinderne i familien, der sørger for, at pigerne følger normen, så de ikke får problemer i lokalsamfundet. Når bedstemor skærer for, er det altså i den bedste mening. Men i virkeligheden gør hun, uden at ville det, pigen en stor bjørnetjeneste ved at give hende en lang række unødige problemer.