”Det er ikke nemt at bede nogen om hjælp, for mændene kræver sex i bytte,” fortæller Nenburis, der, siden hun var 16 år, har levet som enke i Lengasti, Tanzania. Livet som enke i et masaisamfund er ikke en dans på roser. En enke er overladt til sig selv, og enhver mand kan komme til hende om natten.
På en træbænk foran en lerklinet hytte sidder tre kvinder på stribe. Hver og en har de hjerteskærende livshistorier at berette, og fælles for dem alle er et liv i konstant uvished om, hvad morgendagen vil bringe - Eller natten for den sags skyld. Det er ikke til at se på dem, men bag deres smilende ydre gemmer sig en barsk skæbne - For de lever et liv som allemandseje.
Nenburis’ far solgte hende til en gammel mand, da hun var blot 14 år gammel. Nu var det meningen, at hun skulle leve som en af mandens mange koner, Men allerede to år senere, netop som Nenburis var blevet gravid med sit første barn, døde manden af alderdom.
”Jeg er velsignet, at jeg ikke har fået en stor børneflok, for jeg ville ikke kunne brødføde dem,” forklarer hun, mens hun kigger op mod himlen som for at takke den Gud, hun trods alt tror på holder hånden over hende.
Men livet som enke er ikke nemt. Det kan også Nanyo tale med om. Trods ihærdige forsøg på at kurere ham med naturmedicin i alle afskygninger, døde hendes syge mand fra hende efter bare 4 års ægteskab, da hun selv var 17 år gammel. Desperat og alene forsøgte hun at søge hjælp hos den far, der jo havde solgt hende til den nu afdøde mand. Til alt held forbarmede faren sig over hende og gav hende 4 køer til dagen og vejen. Men derfra måtte hun ellers klare sig selv.
I dag har Nanyo 7 børn med forskellige mænd, men ingen til at forsørge dem. Når det kan gå så galt, er det fordi enker i masaisamfundet er ganske ubeskyttede. De har ikke valget om at sige nej, når tilfældige mænd fra området om natten kommer til deres hytte. Det bedste, de kan gøre, er at forsøge at slå en handel af med mændene, så de får mad til gengæld.
Også Berta kan tale med om udfordringen ved mange børn. Hun har 9 børn med hver deres far. Og selvom de korte hår på hovedet efterhånden er grå, så husker hun stadig tydeligt dengang, hun blev giftet væk:
”Jeg var kun lige kommet i pubertet og blevet omskåret. Stadig flad som et bræt,” fortæller hun og ryster på hovedet.
På trods af hverdagens udfordringer har disse tre enker et inspirerende overlevelsesinstinkt og et smittende smil. Men vigtigst af alt har kvinderne et brændende ønske om, at deres døtre må få et lettere liv end det, de selv har levet.
Disse tre enkers døtre er blandt de udvalgte piger fra Lengasti, som du kan hjælpe til et bedre liv og et kostskoleophold ved at støtte Masaikvinde.dk.
Den smukke masaikvinde går rank udover marken. Klædt i den traditionelle røde kanka og pyntet med farvestrålende perlesmykker. Ingen vil gætte på, at Asupat Suaka er gravid i niende måned og kan føde hvert øjeblik, det skal være. Maven anes kun lige under kankaen. Som mange andre masaikvinder er den 35-årige Asupat Suaka omskåret, og i håb om at få så ukompliceret og ufarlig en fødsel som mulig vil hun helst føde et lille barn. Derfor spiser hun kun det allermest nødvendige i de ni måneder, hvor hun er gravid.
Asupat Suaka er enke og allerede mor til fem børn. »Men min ene datter døde som spæd«, fortæller hun. Siden manden døde i en bilulykke for et lille halvt år siden, har Asupat Suaka skullet forsørge sin søn og tre døtre af nærmest ingenting. Hun var gravid i 3. måned, da hendes mand omkom og lægger ikke skjul på, at hun har svært ved at klare sig. Især fordi hun er en af tre koner, og som kone nummer tre - den sidst tilkomne - arvede hun mindst. Også selvom Asupat Suaka kun var 15 år, da hun blev gift og faktisk havde været gift med ham i tyve år. »Jeg arvede kun en ko, og den var jeg tvunget til at sælge for at have råd til at betale skolepenge for min søn. Han går i 1. klasse«, fortæller Asupat Suaka stolt.
Ligesom alle andre mødre bekymrer hun sig om sine børns fremtid. Udover at sikre sig, at sønnen får en uddannelse, har hun også sørget for, at hendes egne døtre ikke er omskåret. Og det er lidt af et særsyn i masai-kulturen. »Jeg er glad for at mine piger ikke er omskåret, for der er så stor smerte forbundet med det. Det er deres ret at kunne bestemme selv, og jeg har støttet dem i, at de ikke skal omskæres«, siger Asupat Suaka. Hun beretter, at hun ikke selv kunne vælge at sige nej til omskæring, da hun var en stor pige. Og med fem - snart seks - børnefødsler og tyve års ægteskab kender hun de smertelige konsekvenser af omskæring.
Delt med tilladelse fra 3F og Wakasa. Se hele rapporten om "Kvindeliv i Tanzania" her: kvindelivitanzania